The Home of Champions
Den 18. januar rejste jeg til Kenya – nærmere bestemt Iten. “The Home of Champions”.
Jeg har nu været her i tre uger, og jeg er stor fan af byen og folket. Det er en unik oplevelse for en løber at opleve et løbemiljø som dette.
Der er en tilvænningsperiode i højderne. Nogen reagerer knap nok på højden, og andre vænner sig aldrig til det. Jeg synes efterhånden jeg har vænnet mig til højderne, og kan træne forholdsvis hårdt.
Jeg fik trænet 80 km den første uge uden nogen former for intensitet. Den anden uge fik jeg 105km inkl. en anatomi eksamen, tre intervaller og en tempotur.
Jeg følte det hele kørte super, og fokus på Rom halvmaraton var ikke at tage væk. INDTIL… torsdag 31. januar. BUM ! Stræk og “dunken” i knæet på ydersiden.. det lugtede lidt af begyndende løberknæ. Noget jeg aldrig har døjet med, og derfor har taget meget seriøs.
Skadet på træningslejr.. what to do
Jeg har taget mine problemer meget seriøse, og været i tæt sparring med træneren fra AGF – Dan Olesen og min træner – Thijs Nijhuis. Det er følelsesmæssigt en rutjsebanetur – men jeg bestemmer selv om jeg vil nyde den eller frygte den. Jeg har haft to gode støtter, som jeg har haft på meget tæt rådgivning. Det høster jeg frugt af nu. Godt nok gik jeg fra en træningsuge på 105km til 60km… og til 27km. Men de sidste 27 km har jeg fået på de sidste 4 dage i denne uge, og jeg føler mig stærkere dag for dag.
Alternativ træning er jeg ekspert i, og det har jeg ikke et problem med at udøve. Det er en god restitution og så er det dejligt at brænde frustrationer af på en crosstrainer eller en cykel. Det ved jeg også bidrager til min grundform i sidste ende.
Dog er det ingen dans på roser at være skadet, og omringet af andre eliteløbere som klikker den ene kilometer ind efter den anden. Der er ikke andet end at være glad på deres vegne. Næste uge må det være revanche – men en stille og rolig en af slagsen.
For mig er det vigtigt jeg får rykket nogle grænser og bygget på min grundform til denne sæson.
Halvmaraton lige om hjørnet!
I forlængelse med mine lille akutte “skade” har jeg særlig for øje at blive klar til at løbe halvmaraton i Rom den 10. marts, og klar igen 7. april i Berlin. Derfor er det særlig vigtigt for mig at komme denne irritation i knæet til livs inden, så jeg kan træne videre når jeg kommer hjem igen.
Jeg tør ikke skrive om mine mål i dette øjeblik, men der er ingen tvivl om jeg skal et godt stykke under 70 min på distancen i løbet af året. Det skal nok også ske!
Støtten er af stor betydning!
Jeg har fået særlig hjælp til min træningslejr af Racingdenmark, som jeg tidligere har været ansat hos. Det er absolut ikke uden betydning for mig jeg får den altid positive opbakning fra personalet og chefen ham selv!
Der er også andre vigtige støttere – herunder Pharma Nord og Purepower.
Pharma Nord har haft en stor betydning for mig de sidste tre år, hvor jeg har benyttet mig af deres produkter. Jeg er måske deres største fan, og så er det bare absolut det fedeste jeg har fået et godt samarbejde!
PurePower sørger for energi til alle mine træninger. Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg har reklameret mange gange for deres produkter. Det gør jeg kun fordi de virkelig har fat i noget. De gør det nemt for mig at få de sammensætninger min krop har brug for før, under og efter en træning.
Brooks giver mig de seriøst de bedste betingelser for at HVER træning skal være sjov. Jeg er vild med deres motto “RUN HAPPY”. Jeg kan ikke være mere enig. Det skal være sjovt at løbe – og Brooks giver mig redskaberne til dette.
Næste indlæg..
Næste indlæg vil jeg gerne fortælle lidt mere om løbemiljøet, som jeg kort fik nævnt i starten. Ovenstående har virkelig fyldt meget i mit hoved, og jeg kan mærke det betyder noget for mig at dele det med Jer.
Tak fordi du læste med!
Følg med her på siden – om lidt kommer der et måske mere løbeorienteret indlæg.
