En rutsjebanetur!
Når jeg kigger tilbage på årets forløb har der været både op og nedture. Flere bekendtskaber er det blevet til. Det er jeg meget taknemmelig for – desværre også noget som har stået mig meget nært har jeg mistet.
Derfor har sæsonen været en rutsjebane, selvom det udadtil virker som om græsset er flot og grønt på min side.
Det skal dog ikke være noget jeg tynge Jer kære læsere med. Jeg er en dreng med masser af viljestyrke, og jeg kan stadig se mig selv i spejlet med god samvittighed. Jeg gør ikke nogen ting halvt, hvorfor det også kan gøre ondt nogle gange. Hvad pokker… jeg ser mine nederlag som en mulighed for at forbedre mine evner!
>>Et nederlag er en del af at blive en succes<<
PR PR OG ENDNU MERE PR!
Jeg har ikke løbet ét eneste løb i år uden jeg har forbedret mig. Når jeg kigger min sæson igennem kan jeg kun være mega stolt. Jeg har kun løbet i tre år til december – hvortil jeg har været skadet i nærmest et år ud af de tre. Ikke en fantastisk flot statistik, men jeg er blevet vildt klog på min krop og mig selv.
I foråret kørte alt med 180 i timen, og jeg klarede mig vildt godt til ekstremløb i Italien. Her hev jeg en 8. plads hjem på en 27km lang tur med knap 2000 højdemeter. Her lærte jeg virkelig min krop at kende på godt og ondt!
Så blev det tid til Lillebælt Halvmarathon, som var en formtest i forhold til sidste sæson – men det blev også til en PR i tiden 1.14. Det var et løb med overskud – vildt fedt!
Nogle uger tid senere løb jeg Søndersøløbet i Viborg og løb 5,87 km på 18:29, hvilket kunne række til en fornem 4. plads foran mange rigtige gode løbere.
Så kom sæsonen for baneløb, hvor jeg skulle stille op for allerførste gang. Jeg kom i mine almindelige “racersko” og lignede udefra en total nybegynder, hvilket jeg også var. Hva’ så.. man skal jo starte et sted.
Første 5.000m i tiden 15.45.
Anden 5.000m i tiden 15.24
Første 3.000m i tiden 8:57
Så blev det tid til at løbe nogle længere distancer:
JuelsmindeRun HM – 1.13.23
10km i Struer – 32.16
CPH Half – 1.11.40
Løbet i Juelsminde skulle være en meget kontrolleret tur, og faktisk kun løbe for sejr, men de øvrige deltagere lagde hårdt fra land, og jeg fulgte med. De øvrige kunne til min fordel ikke følge med til mål.
Løbet i Struer fandt sted weekenden inden CPH Half, hvor jeg stillede op med feber og opkast. Alligevel løb jeg meget godt. Måske fordi jeg var så let uden væske og mad 😉
Skadet igen…
Under de sidste forberedelser begyndte jeg at få problemer med venstre forfod. Mange smerter skulle jeg bide i mig, og jeg forcerede i den grad smerterne. For alt hvad jeg havde løbet og trænet i løbet af året skulle nemlig munde ud i en god sæsonafslutning i København.
Jeg løb PR i København, men allerede efter 7km havde jeg lyst til at udgå grundet smerter.
Det blev til en 14km lang sej kamp mod mig selv. Hvorfor løbe videre med så stor smerte i foden? Men… hvor give op?
I mål og samarit teltet kom jeg. Hjem til sygehuset og få taget en røntgen, som ikke viste noget. Herefter blev jeg henvist til en MR skanning, hvor de “desværre” fandt noget:
KONKLUSION: Bone-bruise i 2. metatars med bløddelsødem dorsalt.
Det betyder væskeansamling i 2. metatars på venstre fod. Der står ganske, at det kan udløse store smerter, og det kan jeg i den grad også skrive under på!
Planen var efter CPH Half uanset hvad, at jeg skulle have 3-4 ugers ro. Konklusionen på MR skanningen bekræfter mig også i, at dette var det rigtige – RO!
Tilbage på sporet!
Jeg er ved godt mod igen, og mere ambitiøs og opsat på min træning end nogensinde før!
Jeg har indfriet alle mine forventninger i denne sæson – og hvad mere kan jeg forlange?!
Nu står vintertræningen for døren, hvilket betyder en masse trailløb for mig. Det elsker jeg – det er nemlig udfordrende på mange parametre.
Inden længe vil jeg gerne fortælle om mine ambitioner for næste år. Allerede kan jeg afsløre:
Jeg skal og kommer til at løbe sindssygt stærkt 😉
Tak fordi du har læst med!